At gøre en forskel, er en glæde i sig selv
I december 2015 modtog Christoffer Fyhn Mortensen et legat fra Lions Club, Danmark. Det var en belønning og anerkendelse for, at han havde været og stadig er ekstra aktiv i Rødding Gymnastikforening. Legatet gav ham en mulighed for at få en rejse til Slovenien sammen med andre unge.
En uventet julegave I slutningen af en træning i december 2015 mødte der pludselig en delegation op, med en buket blomster og et legat i hånden. ”De gav mig blomster og et legat der gav mig en rejse, som jeg så frem til at nyde,” fortæller han glad og tilføjer, at der blev taget billeder til avisen af en fremmødt fotograf. At gøre en forskel Christoffer træner 2 hold om ugen, hvor der trænes i rytme- og springgymnastik. Det ene hold er fra 4. – 6. klasse og har 65 gymnaster, det andet er fra 7. – 9. klasse, hvor der er 55 gymnaster. Begge hold er for både drenge og piger. Christoffer er først og fremmest instruktør på spring-delen. Han har været instruktør i 4 år. Hver mandag og tirsdag aften mødes han med glade og begejstrede børn og unge i hallen i Rødding Centret. Og til en blanding af en småsur lugt af fødder og sved, giver han den hele armen, mens musikken spiller og en glad stemning fylder hallen. Christoffer går entusiastisk til opgaven med høj energi og opmuntrer de unge. ”Jeg er instruktør fordi, jeg elsker at se børnene glade og aktive og så elsker jeg at se deres udvikling,” siger Christoffer med et smil på læben. ”At kunne gøre en forskel og hjælpe dem, er en glæde i sig selv.” |
Fakta om Lions Club
Se det fulde interview: |
Aktivt bestyrelsesmedlem
I dag er Chrisoffer udelukkende instruktør, men tidligere var han selv aktiv på flere gymnastikhold ad gangen. Udover at være instruktør, sidder Christoffer også i bestyrelsen for Rødding gymnastikforening. Det er et arbejde han tager meget seriøst.
Turen som legatet gav billetten til, blev dog aldrig til noget for Christoffer. ”Jeg blev desværre nødt til at takke nej til turen, på grund af arbejde,” siger han. I hverdagen arbejder Christoffer hos firmaet TNT som speditør, en uddannelse han snart er færdig med. På trods af at turen blev valgt fra, brænder Christoffer stadig for gymnastikken. ”Selvom jeg arbejder vil det ikke ødelægge min passion for gymnastikken, jeg regner med at fortsætte i lang tid endnu, og under alle omstændigheder var legatet en anerkendelse, som var en stor opmuntring for mig!”