Alkohol – nej tak
Kristine Langhoff valgte at sige fra til alkohol. ”Jeg er blevet udsat for meget gruppepres, og jeg bliver ofte kaldt kedelig eller nederen,” siger Kristine om sin beslutning. Hun har måttet høre på grimme kommentarer angående sit valg.
Den 16-årige Kristine Langhoff har nu ikke drukket i 11 måneder, og er stadig glad for den beslutning, hun traf tilbage i december måned. Til nytårsaften havde hun drukket alt for meget alkohol. ”Jeg har det rigtig dårligt med ikke at have styr på, hvad jeg siger og gør, når jeg er fuld. ” siger Kristine Langhoff. Hendes venner kunne i starten ikke forstå, og ikke mindst acceptere, at hun ikke ville drikke alkohol til fester. Kristine Langhoff har en storesøster på tyve, som drikker alkohol. Hun har også en lillebror som siger at han ikke drikker, men det tror Kristine bestemt ikke på at han ikke gør. En del af samfundskulturen ”Jeg tror, det er en del af vores samfundskultur, at alkohol er en stor del af den måde man altid har været i vores samfund på,” lyder det fra Stina Cossen, som arbejder på alkoholdbehandlingen i Svendborg. Kristine har heldigvis ikke oplevet at blive valgt fra af sine venner, men det har taget hendes vennekreds lang tid at indfinde sig med, at hun ikke drikker, og der er stadig en vis uforståelse for hendes valg. ”I starten havde jeg meget svært ved at holde ved mit valg. Det var svært med så meget gruppepres, ikke at falde tilbage. Man ville gerne være en del af fællesskabet og ikke omtales som kedelig,” siger Kristine, som har været tæt ved at ryge tilbage i det gamle, med fester og druk. |
Fakta om alkohol
Spørgeskema: Din mening om alkohol
|
”Det er altid et svært spørgsmål. Det er jo sådan med regler, at hvis man sætter for mange regler op, så ved man jo bare, at de bliver brudt alligevel,” lyder det fra Stina Cossen, der mener, at det ikke vil hjælpe at sætte regler op, da de ikke kan overholdes. Hun mener derfor, at man skal fortælle unge mennesker, hvordan det påvirker kroppen at indtage alkoholen, og hvordan man kan have det sjovt uden alkohol i blodet. Stina Cossen fortæller at nogle af de unge som ikke drikker, måske skal gå foran og fortælle, hvor fedt det er ikke altid at drikke.
Råd til de unge
Kristine Langhoff kommer her med et godt råd til unge, som står i valget mellem at drikke alkohol, eller ikke. ”Stå ved dit valg! Har du lyst og penge til at drikke, så gør det. Det er dit valg, og du bestemmer selv over, hvad du gør med din krop.” Og til dem som ikke har lyst, lad være. Hvis du ikke vil, vil du ikke. Hvis folk ikke accepterer det, er der ikke noget galt med dig. Det er helt okay ikke at drikke. Men husk på, at hvis folk skal acceptere dit valg om ikke at drikke, skal du også acceptere deres valg om det modsatte,” siger Kristine bestemt.
På Rosborg Gymnasium, hvor Kristine går, gør man ikke noget aktivt for at få de unge til, at drikke mindre alkohol. Der må kun være alkohol på skolen, når der er fester og opsyn med eleverne. ”Hvis eleverne møder påvirkede op til undervisningen får de en skriftlig advarsel og ved gentagelser, kan det ende med en bortvisning,” fortæller Rosborg Gymnasium.